|
1956, 12. feb. - KF, side 4; Jyderup Realskoles forældremøde i aften aflyses på grund af vejret1 1956, Kalundborg Folkeblad 23. feb. 1956, side 3; Jyderup Realskoles skolekreds holder den 8. marts generalforsamling på hotel Skarridsø. Der skal behandles et forslag gående ud på, at repræsentantskabet fremtidig skal dannes af medlemmer fra de sogne, der har skolesøgende børn i Jyderup, samt repræsentanter for de kommuner, der har overenskomst med skole, og endelig af elevforeningens formand. Efter generalforsamlingen vil forstander Monrad, Høng, tale om aktuelle skoleproblemer2 1956, Kalundborg Folkeblad 12. mar. 1956, side 3+4; Realskolen udvider for ca. 150.000 Kr. Da Skolelovforslaget "B-Bombe" sprang. Forstander Monrad om skoleproblemer. Jyderup Realskole skolekreds holdt i aftes generalforsamling på hotel Skarridsø. Formanden, Frede Jensen, omtalte i sin beretning det brændende spørgsmål: Skolelovforslagene og udtalte endvidere, at nogen betragter de private realskoler som konkurrenter til kommuneskolerne. Det er et forkert synspunkt, for der behøver ikke at være tale om konkurrence, tværtimod burde man kunne hjælpe hinanden. I denne forbindelse nævnede formanden det glædelige i, at der nu er truffet en ordning mellem såvel Jyderup kommune som omegnens kommuner og Jyderup Realskole samt omtalte det indkomne forslag, der går ud på ændring af par. 7: udvidelse af repræsentantskabet. Året er forløbet godt, i maj måned havde man haft besøg af kirkeminister Bodil Koch: desuden havde der været repræsentantskabsmøde på skolen, hvor man havde drøftet en ombygning eller udvidelse. Endelig havde der været holdt flere forældremøder, og det var formandens mening, at disse møder havde så stor værdi, at der yderligere bør lægges vægt på dem i fremtiden. medlemstallet er 141, det samme som i fjord, oplyste formanden og sluttede med gode ønsker for skolens fremtid. Kommune repræsentanter i Repræsentantskabet Regnskabet bal. med 2224 kr. og udviste en kassebeholdning på 1577 kr. mod 408 kr. i fjor. Status bal. med 27.146 kr., i bank indestår 2523 kr. og på Giro 1029 kr. Til bestyrelsen genvalgtes Fru Hjordsvard, "Konradsgården", Gdr. Vagn Petersen "Bassebjerggård", og formanden, samt til revisorer Sv. Aa. Schou Hansen og C. Christiansen, Rønnekilde. Den foreslåede ændring blev vedtaget og lyder således: "Repræsentantskabet består af 1. medlem fra hvert sogn, hvorfra der går elever i skolen, og 1. medlem udvalgt af sognerådet i hver kommune, der har overenskomst med skolen, samt formanden for elevforeningen. Udvidelse på Jyderup Realskole Under eventuelt oplyste skolebestyrer Vang Petersen, at man har anmodet en konstruktør om at udarbejde tegning til en nybygning, der skal ligge nord for legepladsen i Realskolens såkaldte Æblehave. Den nye bygning, der bl.a. skal rumme tre nye klasseværelser og et stort sløjdlokale, skal i hjørnet sammenbygges med gymnastiksalen, som suppleres med toiletter og nye omklædningsrum. Videre oplyste skolebestyreren, at gymnastiksalen er restaureret for 2500 kr. Nybyggeriet anslås til at koste 120-150.000 kr., og man kan godt regne med, at det er den halve pris af, hvad det ville have kostet, hvis der var offentligt byggeri. Forpagter Fabricius Nielsen, Daurup, forespurgte, om der evt. var tale om kommunegaranti. Hertil svarede skolebestyreren, at man regnede med, at man kunne klare udgifterne selv. Videre redegjorde han for overenskomstgrundlaget, og selv om det hele endnu ikke var klarlagt, er det glædeligt, at ubemidlede børn kan få gratis adgang, når de, efter en nærmere bestemt form, har vist sig at være kvalificerede til optagelse. I øjeblikket er der tale om optagelse af 23 elver fra Bregninge-Bjergsted, 34 fra Føllenslev-Særslev, 26 fra Hjembæk-Svinninge og 62 fra Jyderup B-Bombe nr. 2! Efter en kaffepause talte forstander Monrad, Høng Gymnasium, om aktuelle skolespørgsmål og nævnede de forskellige skolelovsforlag, hvoraf han betegnede Bomholts andet og sidste forslag som B-Bomben nr. 2! Forældre vil naturligvis følge med i, hvilken undervisning deres børn får, sagde forstanderen, men mange forældre læsser mere og mere over på skolen og forlanger, at den ikke alene skal tage sig af undervisningen, men også af opdragelsen, og giver endda skolen skylden for, når noget svigter. Skolen har skiftet struktur, og det præger vel børnene, men når samfundet ændres, så skal skolens opbygning også ændres. På en stor stort tavle anskueliggjorde forstanderen de forskellige skolesystemer, også de gamle stænderdelte, som vi levede under lige til 1903: Almueskolen for de mindre fine, Borgerskolen for de mere fine og latinskolen for de helt fine. Derefter kom Venstres skolelov, der gennem Folkeskolen åbnede muligheden for at børn fra 11 års alderen kunne gå over til eksamensskolen. udførligt redegjorde forstanderen for den videre udvikling med skabelse af mellemskolen. Gymnasium osv. op til vore dage, hvor matematikretningen blomstrer som aldrig før: men der vil blive brug for mange flere endnu, fordi de kommende atomværker vil kræve 2-300 matematikere om året. Det "knager" i skolen fordi vi er inde på en ændring af vort samfund, sagde forstanderen, og der kommer menneskelige problemer sammen med de pædagogiske. Der lægges pres på mellemskolen, og børnene rives ud af deres vante miljø, mens de, der blev tilbage i den alm. skole, tit blev anset for at være "lidt dummere" og der er en farlig indstilling. Folkeskolens problemer er blevet hovedpinen i dag, og man søger at skabe balance mellem skoleformen på landet og i byen, fordi man vil hjælpe de mindrebemidlede, men endnu er det nærmest blevet ved argumenterne for og imod skolelovsforslagene. På letfattelig møde blev på tavlen anskueliggjort de 3 forslag: Venstres, Askov og Bomholts; men jeg er sikker på, sagde Monrad, at forliget vil ende et sted i nærheden af Venstres forslag. Bomholts "Bombe" går i sin ændring nærmest ud på, at det 8. skoleår skal være frivilligt, men der går endnu nogen tid, før problemerne løses, og da vil det, som sagt, sikkert blive i nærheden af Venstres forslag. Redegørelsen efterfulgtes af en interesseret forhandling, og sluttelig takkede formanden, med forsamlingens tilslutning. Forstander Monrad for hans udmærkede fremstilling og anskuelighedsundervisning3 |